01. maj 2024

Niels Bergkvist Hansen er valgt til ny formand

Bestyrelsen for Søfartens Ledere holdt i går, den 30. april, bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig med Niels Bergkvist Hansen som ny formand, mens Barbara Weinschenck fortsætter som næstformand.

Billede til nyheden Niels Bergkvist Hansen er valgt til ny formand

Den tidligere formand, Sven Thormod Petersen, fortsætter som medlem af bestyrelsen, og fik på bestyrelsesmødet stor tak for den indsats han gennem den seneste tid har gjort som formand for foreningen. Han trådte til på et tidspunkt, hvor der var megen tumult omkring foreningen med konflikt og retssag med Danske Rederier om overenskomster på den ene side. Og skiftet fra at være en del af Lederne til at være en selvstændig fagforening i samarbejde med Serviceforbundet på den anden side. Og har formået at lede os igennem uroen på forbilledlig vis.

Efter generalforsamlingen i marts har bestyrelsen budt Morten Carl velkommen som nyt medlem af bestyrelsen, idet han dog skal godkendes af generalforsamlingen næste år. Derudover er Nikolaj Vinter trådt ind i bestyrelsen som studerende medlem.

Alt i alt betyder det, at bestyrelsen nu består af følgende:

  • Niels Bergkvist Hansen (formand)
  • Barbara Weinschenck (næstformand)
  • Henning Andersen
  • Morten Carl
  • Per Dybro
  • Jonathan Hacke
  • Carsten Mogensen
  • Andreas Forsberg Nielsen
  • Oliver Meyer Nielsen
  • Sven Thormod Petersen
  • Preben Zimmer
  • Nikolaj Vinter (studerende medlem)

Relaterede nyheder