”Det er en underdrivelse at udbetale et gene- og ulempetillæg. Det er ikke en gene eller en ulempe, at man risikerer at blive ramt af et missil eller en raket”, siger Lederne Søfarts formand Sven Thormod Petersen til Søfart, der bringer en artikel om hans synspunkter om situationen i Det Røde Hav.
”Rederierne bør undgå krigszoner og andre risikoområder. Hvis de alligevel bevæger sig ind i en erklæret krigszone, giver sømandsloven danske søfolk ret til at afmønstre. Det kan i praksis være vanskeligt. Hvis danske søfolk ender med at sejle ind i områder, hvor der er risiko for angreb, bør de have et risiko- og krigstillæg sådan som man tidligere har fået andre steder” uddyber han og fortsætter:
”Typisk vil der være tale om to gange lønnen oven i den normale løn”.
De såkaldte houthi-oprørere i Yemen har til dato udført flere end 20 angreb mod den internationale skibsfart nær Det Røde Hav, som 12 procent af verdenshandlen passerer igennem på årlig basis.
Så sent som den 24. januar blev to skibe fra A.P. Møller-Mærsk angrebet med missiler afskudt fra houthi-kontrolleret område. Angrebet betød, at skibene måtte vende om i Adénbugten før de nåede ind i Det Røde Hav.
Begge skibe sejler under amerikansk flag, og angrebene skete selvom skibene blev eskorteret af et amerikansk krigsskib.
De seneste uger har både USA og Storbritannien forsøgt at stoppe raket- og missilangrebene ved at slå til mod houthiernes affyringsramper og våbendepoter inde i Yemen. Til en artikel i et kommende nummer af vores fagblad Lederne Søfart har vi talt med to danske eksperter med indgående kendskab til området om, hvorvidt det på den måde vil lykkes at skabe ro omkring skibsfarten i området inden for en overskuelig fremtid, og de er ikke helt enige.
Tror ikke, angreb kan standes med militær magt
Frederikke Bruhn Jacobsen, der er fuldmægtig i Udenrigsministeriet med ansvar for Yemen tror ikke, houthierne vil indstille angrebene foreløbigt.
”Ud fra det kendskab, jeg har til houthierne, tror jeg, de vil fortsætte angrebene så længe de kan. Det er en succes for dem, hver gang det lykkes at fyre en raket eller et missil af mod et vestligt skib. Så længe, de har opbakning til det i regionen, og så længe de kan lægge et international pres, er det mit bud, at de vil blive ved,” siger Frederikke Bruhn Jacobsen, der understreger, at hun ikke udtaler sig på Udenrigsministeriets vegne. Hun taler ud fra tidligere erfaring som udsendt på fredsbevarende missioner for FN i Yemen, hvor hun var med til at forhandle med houthierne.
Hun tvivler på, at angrebene mod den internationale skibstrafik kan standses med de nuværende midler.
”Houthierne har opbygget et ret stort lager af missiler og raketter, som er spredt over et stort område. Jeg har svært ved at forestille mig, at de vestlige allierede kan ødelægge alle lokaliteter, som houthierne kan fyre missiler og raketter af fra. Jeg ved godt, at amerikanerne har gode efterretninger, de kan støtte sig til, når de skal lokalisere mål. Men jeg har alligevel svært ved at se, at det skal lykkes at stoppe angrebene med militær magt inden for overskuelig fremtid. Der skal en langsigtet plan til,” siger hun.
Tror der kommer styr på situationen
Anderledes lyder der fra Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet. Han tror, det vil lykkes USA at få styr på situationen, så sejladsen gennem Det Røde Hav kan genoptages.
”Man kan vælge at se sådan på det, at beskyttelsen af skibene til søs bliver stadig bedre i takt med, at USA, EU og andre får flere krigsskibe til området. Det kan på længere sigt gøre det så svært for houtierne at lave succesfulde angreb på skibstrafikken, at de holder op med at prøve”, siger Peter Viggo Jakobsen.
Han forventer, at sejladsen til og fra Det Røde Hav kan genoptages inden for en overskuelig fremtid.
”Min vurdering er, at flådemissionernes beskyttelse af skibstrafikken kombineret med angreb på land tilsammen vil gøre det muligt at genoptage sejladsen. Men man må forvente, at truslen fortsætter så længe krigen i Gaza pågår – og det kan tage lang tid”, uddyber han.
Tidligere blev tre amerikanske soldater dræbt i Jordan, formentligt af iransk-støttede grupper i Syrien, og USA har gengældt angrebene. Peter Viggo Jakobsen anser det dog for usandsynligt, at amerikanske gengældelsesangreb vil føre til yderligere trusler mod skibstrafikken.
Danmark har meldt sig blandt de lande, som vil hjælpe med at sikre skibstrafikken gennem Det Røde Hav, og fregatten Iver Huitfeldt satte allerede sidste mandag kurs mod Suez or at overvåge og beskytte skibstrafikken i området.
Lederne Søfart har stillet skriftlige spørgsmål til Forsvarskommandoen om sikkerhedssituationen i Rødehavet og mulighederne for at standse angrebene fra Yemen. Forsvarskommandoen har takket nej til at kommentere på spørgsmålene.
