Søfartens Ledere mærkesager

Hvis vi skal tiltrække og fastholde kvinder til søs, må det starte med ledelsen i rederierne – og videreføres til ledelsen på skibene og til besætningen. Det hjælper ikke at rekruttere flere kvinder til de maritime erhverv, hvis vi ikke sikrer et godt arbejdsmiljø fri for alle former for diskrimination. For så ender de blot med at forlade branchen hurtigt igen.

Men anti-diskrimination handler ikke kun om kvinder. Unge i dag går generelt mere op i et godt arbejdsmiljø og søger hen mod brancher, hvor der er rart at være. Derfor er det afgørende både for den enkeltes trivsel og erhvervets fremtid, at vi gør op med dårligt arbejdsmiljø og alle former for diskrimination. Det er også vigtigt for sikkerheden til søs, at besætningen ikke lider under et dårligt arbejdsmiljø. Rederier, fagforening og myndigheder har et fælles ansvar for at skabe et sundt og attraktivt arbejdsmiljø, der appellerer til alle køn og aldre, inklusive de yngre generationer. 

Lederne Søfart arbejder for at:

• Alle rederier får en rederipolitik, hvor diskrimination bliver taget alvorligt; hvor ledere også bedømmes på deres evne til at sikre et godt arbejdsmiljø; og hvor der er konsekvenser, hvis man ikke overholder rederiets politik.
• Rederierne sætter fokus på kædeansvar, så man sikrer sig, at de crewing management-selskaber, man benytter, har en klar politik for at forebygge og håndtere problemer med mobning og diskrimination.
• Arbejdsmiljøet til søs kortlægges grundigt via en anonym kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, der dækker alle danskflagede skibe – og at denne undersøgelse følges op af konkrete tiltag for at komme problemerne til livs. Vi bidrager til undersøgelsen og udformer konkrete forslag til forbedringer.
• Der stilles større krav om uddannelse i diskrimination og mobning på de maritime uddannelser, så fremtidige ledere i søfarten rustes bedre til at håndtere problemer med arbejdsmiljø.

Danmark er i gang med at investere massivt i en fremtidig bæredygtig handelsflåde. Det indebærer bl.a. nye teknologier og (endnu ukendte) brændstoffer, ændrede sejladsmønstre og digitale færdigheder.

Fremtidens maritime arbejdsmarked kræver, at vores medlemmer holdes up-to-date og rustes til at betjene de nye teknologier både ombord og på arbejdspladser i rederierne og de øvrige maritime erhverv.

Lederne Søfarts visioner for en bæredygtig dansk handelsflåde er:

• Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, er det altafgørende at gøre handelsflåden bæredygtig. Der er derfor ingen vej uden om at omstille handelsflåden til en mere bæredygtig drift, og vi vil gribe de nye muligheder, det afføder, i samarbejde med rederierne og regeringen. Den grønne omstilling er en udfordring, men også en mulighed for at ændre reglerne til noget, som er bedre.
• Danmark skal være et internationalt centrum for bæredygtig søfart. Det indebærer nye brændstoffer, ændrede sejladsmønstre og øget digitalisering – men også uomgængelige investeringer i den menneskelige faktor. Skal vi lykkes med den grønne omstilling, har vi brug for søfolk med ’grønne kompetencer’, der ved, hvordan man sejler mest miljøvenligt, og hvordan man håndterer de nye brændstoffer og digitale teknologier, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
• Vi vil arbejde for, at vores medlemmer bliver uddannet og efteruddannet i grønne kompetencer, så Danmark bliver videnførende, ikke blot i at udvikle teknologierne, men også i hvordan man bedst udnytter dem. Vi skal opbygge en konkurrencedygtig arbejdsstyrke, så vi bevarer arbejdspladserne til søs og på land i den maritime branche og samtidig skaber nye og bredere karrieremuligheder for vores medlemmer. Det kræver adgang til livslang læring, og at regeringen og rederierne investerer systematisk og strategisk i efter- og videreuddannelse.
• Nye brændstoffer medfører øgede eller ændrede sikkerhedsrisici, og hybride energisystemer kræver flere kompetencer end sejlads med én type motor. Det er derfor afgørende, at der også i lovgivningen fastsættes høje standarder for såvel sikkerhed som uddannelsesindhold.
• Når vi taler om bæredygtig skibsfart, handler det oftest om udviklingen af nye teknologier og mindre om de mennesker, der skal få teknologierne til at fungere i praksis. Vi vil arbejde for at søfolks erfaringer og ekspertise bliver inddraget i arbejdet med bæredygtighed i de maritime erhverv.
• Søfart er et globalt erhverv, og mange love, regler og procedurer fastsættes internationalt. Vi følger det internationale arbejde med at afdække, hvilke tiltag, der er nødvendige for at gennemføre en retfærdig grøn transition i de maritime erhverv, der sikrer arbejdspladser og kompetenceudvikling, bl.a. via Just Transition Maritime Task Force og IMOs revidering af STCW.

I Lederne Søfart arbejder vi for, at danske officerer skal være de bedste ledere, både på havet og i land. Det kræver fokus på ledelse på de maritime uddannelser. Og det kræver, at hvert enkelt medlem har mulighed for at opgradere sine ledelseskompetencer igennem efteruddannelse og kurser.

Vi kan i mange tilfælde ikke konkurrere på lønnen. Men vi kan holde os skarpe og konkurrere på kompetencerne. Rederierne og støtteerhvervene erkender også, at ledelse er et vigtigt konkurrenceparameter for dem.

• Med uddannelser i verdensklasse skal vi sikre og udbygge, at vi som et af de eneste lande i verden udbyder maritime uddannelser, hvor der ud over STCW-kravene i høj grad fokuseres på fag som automatisering, digitalisering, databehandling og ledelse i bred forstand, inklusive kulturforståelse, globalisering mv. Samtidig skal vi bevare navigation som kernen i uddannelserne og højne vores medlemmers operationelle niveau.
• Vi har dog stadig brug at opgradere nye kompetencer yderligere – ikke mindst når det gælder vigtige emner i tiden såsom nye grønne brændstoffer og arbejdet med anti-diskrimination.
• Verden ændrer sig, opgaverne ændrer sig – og dermed ændrer kravene til ledere sig. De, der følger med udviklingen, og som løbende uddanner sig, får de spændende opgaver og de gode jobs. Vi skal derfor sørge for gode muligheder for efteruddannelse på alle niveauer.
• Vi arbejder på at styrke vores medlemmers kompetencer som ledere gennem ledelsesfagene på de maritime skoler, videre- og efteruddannelse inden for ledelse, ledernetværk og ledersparring.
• Der skal skabes en vej og en ordning, så de unge, der har valgt at gå ind i søfartsfaget, sikres deres fartstid. Der skal være rum og tid til at lære og fokus på sidemandsoplæring. Det gælder både for det meget store antal ubefarne skibsassistenter, der hvert år kommer ud fra skoleskibe, HF Søfart og Svendborg Søfartsskole, samt nyuddannede officerers fartstid. Uden fartstid kommer der ingen nye navigatører. Og i en tid med mangel på arbejdskraft er det altafgørende, at vi kan tiltrække nye, unge kræfter til erhvervet og sikre antallet af uddannelsespladser.
• Ansatte og studerende inddrages og høres om forhold vedrørende de maritime uddannelser.
• Helårsdriften af Georg Stage bør sikres med en fast bevilling på finansloven.
• Førstegangsudstedelse af sønæringsbeviser skal være gratis for studerende, der består en søfartsuddannelse, ligesom det ses med den blå bog.

Klimaforandringerne betyder øget sejlads i Arktis og ændret sejlads med uforudsigelige vejr- og isforhold. Samtidig er der stadig store uopmålte områder og brug for mere data og mere erfaringsopsamling vedrørende nye sejlruter og ændrede forhold for at kunne planlægge arktisk sejlads så sikkert som muligt. 

Konkurrencen i området er øget, og globale konflikter påvirker samarbejdsklimaet mellem de arktiske stater. Alt i alt betyder det, at mulighederne for øget vækst ledsages af øgede risici ved arktisk sejlads.    

I lyset af de ændrede forhold er Lederne Søfarts visioner for sejlads i Arktis at:

• Grønlandske og danske søfolk skal være med i den forventede vækst. Vi skal holde fast i, at det grønlandske flag er registreret som DAS.
• Alle skibe, der sejler indenrigsfart i grønlandsk havn, skal sejle på grønlandsk flag.
• Digitalisering af søkort skal speedes op, og bevillingen til opmåling skal øges.
• De maritime skolers Arktis-uddannelse skal højnes.

Polarkoden udgør et godt udgangspunkt for en standardiseret tilgang til sikker sejlads i Arktis, men i sin nuværende form er den ikke tilstrækkelig. Den bør opdateres med fokus på følgende områder:

Skærpede krav

• Der bør stilles krav om, at der altid skal sejle to skibe i nærheden af hinanden, så redningsmulighederne øges.
• Krydstogts- og tankskibe bør kun have tilladelse til at sejle i opmålte ruter.
• Man bør se på, om Polarkoden skal dække et større område, end tilfældet er nu, så den dækker farvand længere sydpå, hvor der periodevist forekommer is.
• Kravene til, hvad et skib bør have ombord for at kunne overleve i fem dage i tilfælde af en redningssituation, bør være mere specifikke, så det ikke er på til det enkelte rederi at vurdere.

  Bedre implementering

• Polarkoden bør indeholde værktøjer til at sikre dens implementering, så krav og påbud overholdes af alle flagstater – også dem, der ikke normalt sejler i Arktis.
• Da de nye regler for skibe, som ikke hører under SOLAS, tidligst træder i kraft i 2026, bør alle flagstater implementere reglerne allerede nu.

Bedre kommunikation

• Publikationer med Polarkodens retningslinjer skal være mere klare og forståelige.
• Der bør indsamles og analyseres data fra succesfuld sejlads i Arktis, som kan bruges af efterfølgende skibe og i træningsøjemed.
• Der bør satses endnu stærkere på forbedrede og harmoniserede kommunikationssystemer.

Bedre uddannelse

• Øget sejlads i Arktis betyder, at der kommer nye søfolk til uden erfaring med arktisk sejlads. Kravet om - og muligheden for - iskurser for alle navigatører i arktiske farvande bør derfor fastholdes og skærpes.
• Der bør stilles højere krav til kompetenceniveauet på iskurser. Der skal være fokus på konkrete færdigheder, men også på at optræne selvstændighed og evne til risikovurdering. Praktisk træning skal vægtes over PowerPoint-præsentationer, og kravene til kurserne skal være så specifikke, at man sikrer en ensartet træning på tværs af lande.
• Der bør tillige sikres relevant uddannelse på havnestatskontrolniveau.
• En af de vigtigste parametre for sikkerhed ved arktisk sejlads, er, at man kender forholdene og indretter sig efter dem. Det kræver praktisk erfaring, som er svær at få på et kursus. Derfor bør søfolk, som ikke har sejlet i Arktis før, så vidt muligt indgå i besætninger med erfaring fra Arktis.

Pirateri er bl.a. et resultat af fattigdom, social ulighed og svage stater. Problemet vil derfor næppe forsvinde, men dukker jævnligt op i forskellige områder af verden. Det er vigtigt at sætte hurtigt ind, når pirateri opstår i et område, inden det bliver sat i system. En løbende revidering af indsatsen mod pirater er nødvendig, og indsatsen skal følges af multilateralt samarbejde, der skal styrke evnerne til forsvar og retshåndhævelsen i de berørte kyststater. Der bør også satses på lokal udvikling og styrkelse af de lokale strukturer i de områder, hvor der forekommer pirateri.

Lederne Søfart mener at:

• Det bør sikres, at IMO’s og UNCLOS’ maritime sikkerhedskrav overholdes for dansk-flagede skibe. En eller flere søværnsenheder bør derfor genindsættes til beskyttelse af dansk-flagede skibe og piratbekæmpelse, så snart situationen i Ukraine tillader det. Ligeledes bør forsikringsselskaber kræve sikkerhedskravene opfyldt, før de tegner forsikring for sejlads i de berørte områder.
• Inden næste indsættelse af en dansk flådeenhed skal der sikres klarhed over aftaler vedrørende tilfangetagelse, overleveringsaftaler, drab osv., så det står helt klart for besætningen, hvordan de skal håndtere sådanne situationer. Besætningen skal have garanti for, at de ikke bliver retsforfulgt, hvis de følger ’Rules of Engagement’ (regler for sammenstød).
• Den danske regering bør arbejde for mandater til og samarbejde om piratbekæmpelse i FN-, EU- og NATO-regi.
• En dansk tilstedeværelse i piratområder har som sekundær mission at højne handelsfartøjernes sikkerhedsniveau og indsamle viden om, hvilke udfordringer der er på dette område. En succesfuld indsats fra dansk side bør derfor inkludere at inspicere danske handelsfartøjer, inden de sejler ind i højrisikozonen. Man bør overveje aftaler i EU, FN eller NATO om at inspicere hinandens skibe.
• Danmark bør som verdens 5. største søfartsnation tage initiativ til, at IMO’s sikkerhedskode skal genvurderes og opdateres, og at der skal inkluderes klare tiltag, der skal forebygge fremtidige pirateriproblemer. Den nuværende kode tager udgangspunkt i 9/11 og tager højde for terror, men ikke nok for andre trusler, herunder pirateri. Koden bør desuden jævnligt genvurderes ud fra det eksisterende trusselsbillede fremfor et politisk perspektiv.
• Danmark bør arbejde for internationale standarder vedrørende højrisikoområder, som rederierne skal følge. Højrisikoområder bør være ens politisk/juridisk og forsikringsmæssigt.
• Rederierne bør undlade at sejle i risikoområder i de tilfælde, hvor de kan vælge en anden rute. De bør desuden give risikotillæg til besætninger, der sejler i risikoområder.
• Skibene skal rustes bedre til at modstå piratangreb, fx via ordentlige beskyttelsesrum, vandkanoner, væbnede vagter og mere udkig i form af større besætning.