Uddannelse til leder i søfarten

Hvis du drømmer om at få en ledende stilling inden for søfarten, er der flere spændende uddannelser at vælge imellem. Søfartens Ledere er din fagforening under og efter uddannelsen. Vi hjælper med råd og vejledning, og er eksperter på området.

Søfartens uddannelser

Kystskipper

En kystskipper styrer skibe i kystnære farvande og har ansvaret for sikkerheden ombord, herunder navigation, last og besætning.

Som kystskipper varetager du en række forskellige opgaver til søs, der gør hverdagen både udfordrende og varieret. Arbejdsområdet kan spænde fra transportopgaver i kystområder til specialiserede opgaver inden for erhvervs- og fritidssejlads.

Kystskippere er efterspurgte og har gode jobmuligheder både på havet og på land.

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen til kystskipper er en erhvervsuddannelse, som varer et halvt år og giver dig en grundlæggende maritim uddannelse med mulighed for at arbejde som styrmand eller skipper på mindre erhvervsfartøjer.

Hvor kan man tage uddannelsen?

Du kan tage kystskipperuddannelsen på Marstal Navigationsskole på Ærø eller på MARTEC i Frederikshavn. Begge steder tilbyder uddannelsen med fokus på praksis og teori, så du bliver godt klædt på til en karriere til søs.

Uddannelsen kan også tages online.

Økonomi

Du får SU under uddannelsen.

Hvor kan man læse mere?

For mere information om kystskipperuddannelsen, herunder adgangskrav og ansøgningsprocedurer, kan du besøge hjemmesiderne for Marstal Navigationsskole eller MARTEC.

Sætteskipper

En sætteskipper er styrmand og leder ombord på både små og store skibe og håndterer navigationsopgaver samt den daglige drift af skibet. Med erfaring kan sætteskippere avancere til ledende stillinger i den maritime industri.

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen til sætteskipper varer et år og kan kombineres med kystskipperuddannelsen.

Hvor kan man tage uddannelsen?

Uddannelsen kan tages på MARTEC i Frederikshavn.

Økonomi

Du får SU under uddannelsen.

Hvor kan man læse mere?

For mere om uddannelsen til sætteskipper, adgangskrav og jobmuligheder, se MARTECs hjemmeside.

Færgenavigatør

En færgenavigatør navigerer små, lokale færger og ø-færger i hele Danmark. Under uddannelsen får du bl.a. viden om sømandskab, sikkerhed, navigation og el-drift.

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen til færgenavigatør tager 14 måneder.
Hvor kan man tage uddannelsen?

Du kan tage færgenavigatøruddannelsen på MARNAV i Marstal. Uddannelsen indeholder 6 måneders praktik på en dansk færge.

Økonomi

Du får SU og praktikløn under uddannelsen.

Hvor kan man læse mere?

For mere information om færgenavigatøruddannelsen, adgangskrav og karriere, se MARNAVs hjemmeside.

 

Skibsfører -  Bachelor og konventionel

En skibsfører er den øverste ansvarlige for et skib og besætningens sikkerhed samt den daglige drift. Skibsførere arbejder både nationalt og internationalt og kan navigere store handelsskibe over hele verden. Arbejdsopgaverne omfatter ledelse af besætningen, planlægning af ruter, sikkerhedsprocedurer og skibsadministration.

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Den konventionelle uddannelse til skibsfører er en lederuddannelse uden krav om gymnasial uddannelse. Den er ideel for dig, der allerede er eller har været ude at sejle. Uddannelsen består af 4 semestre og varer 2 år. Er du sætteskipper, får du merit for de to første semestre og starter dermed direkte på uddannelsens 3. semester. Det vil sige, at uddannelsen så tager 1 år.

Du kan også tage en bachelor (Bachelor of Maritime Transport and Nautical Science), som tager mellem 2 ¾ år og 3 ¾ år afhængigt af dit forløb og erfaring.

Hvor kan man tage uddannelsen?

Uddannelsen kan tages på SIMAC i Svendborg eller MARTEC i Frederikshavn. Begge institutioner tilbyder en kombination af teoretisk og praktisk læring.

Økonomi

Du får SU under uddannelsen.

Hvor kan man læse mere?

For mere information om skibsføreruddannelsen, adgangskrav og karrieremuligheder, besøg hjemmesiderne for SIMAC eller MARTECs side om bachelor eller den konventionelle uddannelse.

Skibsofficer - Bachelor i Maritim Transport og Skibsledelse

En skibsofficer kan både arbejde som skibsfører, skibschef eller maskinmester med karrieremuligheder både til lands og til søs.
Som seniorofficer kan du specialisere dig på navigatørlinjen (skibsfører) eller maskinlinjen (maskinchef) - eller en kombination af begge linjer (skibschef).

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen som juniorofficer tager 4 år og og afsluttes med en professionsbachelorgrad. Overbygningen til seniorofficer tager yderligere 6-18 måneder.

Hvor kan man tage uddannelsen?

Du kan tage uddannelsen på SIMAC i Svendborg.

Økonomi

Du får SU under uddannelsen og der kan være mulighed for praktikløn.

Hvor kan man læse mere?
For mere information om skibsofficeruddannelsen, adgangskrav og karriere, se SIMACs hjemmeside.

 

Søfartens Ledere er for dig, der uddanner dig som:

  • Kystskipper

  • Skibsfører Bachelor (Bachelor of Maritime Transport and Nautical Science)

  • Skibsfører – Konventionel

  • Sætteskipper

  • Færgenavigatør

  • Skibsofficer

Fordele for elever og studerende

  • Rådgivning om løn, overenskomst, uddannelse og arbejdsskade

  • Juridisk hjælp ved mistet praktikplads og problemer på skole og arbejdsplads

  • Forsikringer til fordelagtige priser gennem TJM Forsikring

  • Billige forsikringer når du er under uddannelse

  • Gruppelivsforsikring

  • Blive kunde i Lån & Spar Bank - 5% i rente på din lønkonto

  • Mulighed for PFA's helbredssikring

Kun 30 kroner om måneden

Meld dig ind i Søfartens Ledere, og kom godt i gang med din karriere.