Søfartens Ledere i samarbejde med

Serviceforbundet

Søfartens Ledere indledte 1. februar 2024 et samarbejde med Serviceforbundet. Her kan du læse nærmere om, hvad samarbejdet indebærer og hvem Serviceforbundet er.

Når Søfartens Ledere indgår samarbejdet med Serviceforbundet, er der ingen opstartsudgifter. 

Serviceforbundet hjælper organisationen godt i gang med bl.a.:

  • IT og integration af data
  • Medlemsregistrering, kontingent og betalingsservice 
  • Ny hjemmeside og nyhedsbreve
  • Markedsføring og information til medlemmerne om den nye situation 
  • Budget og bogholderi
  • Vedtægter o.l.
  • Overdragelse af faglige sager til vores advokater
  • Politisk interessevaretagelse 
  • Mødelokaler

Medlemsfordele i Serviceforbundet

  • Dygtige advokater og eksperter, som fagforeningen kan trække på
  • Socialrådgivere, som er eksperter i arbejdsskader mm.
  • Gruppelivsforsikring, fritidsulykkesforsikring og rabat på forsikringer
  • PlusKort: Medlemskort med rabat i 1.500 butikker og webshops
  • Forbrugsforeningen med rabat i 4.500 butikker og webshops
  • Økonomisk rådgivning
  • Gratis onlinekurser i alt fra sprog til Word og sociale medier

Søfartens Ledere nuværende fordele i TJM forsikring og Lån & Spar fortsætter som hidtil. 

Se video om fordelene ved at være med i Serviceforbundet
Derfor vælger fagforeninger Serviceforbundet:

"Vi er aldrig alene. Der er stordriftsfordele, og vi kan få løftet nogle opgaver, som ville være dyre, hvis vi selv skulle løfte dem. Ud over det praktiske samarbejde har vi også en ekspertise, hvor vores egen slipper op"

Person billede
Anette Pedersen formand for Urmagerne og Optikernes Fagforening
35 47 34 03

"Vi fik sikkerhed for, at vi ikke blev opslugt af nogle andre. Vi fik en strejkekasse. Og vi kunne få lov til at blive ved med at være, som vi var. Derfor sagde vi ja til Serviceforbundet, og det har vi bestemt ikke fortrudt."

Person billede
Bjarne Rødkjær formand for FAKK
21 63 07 50
Fagforeninger anbefaler Serviceforbundet, efter de har forladt forbundet:

Plejefamiliernes Landsforening

"Vi var meget glade for at være med i Serviceforbundet. Vi var desværre nødt til at forlade forbundet efter grænsesagen med Socialpædagogerne, men det var bestemt ikke, fordi vi var utilfredse. Vi fik god hjælp."
Person billede
Inge Neander formand for Plejefamiliernes Landsforening

Danske Mejeristers Fagforening

"Vi valgte at blive en del af Fødevareforbundet i 2018, fordi vores medlemmer arbejdede på den samme overenskomst. Det kunne lade sig gøre, fordi vi var en fri og selvstændig fagforening i Serviceforbundet, som vi i øvrigt var glade for at være en del af."
Person billede
Lars Gram tidligere formand for Danske Mejeristers Fagforening

Rengøring og Service

"Da vi i 2018 blev optaget i 3F, valgte vi det, fordi vi har en fælles overenskomst. Vi var i sin tid selv med til at stifte Serviceforbundet, og har kun gode ting at sige om de mange år, vi var der."
Morten Schmidtke Eriksen forhenværende formand for Rengøring og Service

Serviceforbundets vedtægter

Serviceforbundets vedtægter vedtaget på forbundets kongres 6. oktober 2021.