24. feb. 2025

Nomineringer til Honours for Exceptional Bravery at Sea

International Maritime Organization modtager nu nomineringer til Honours for Exceptional Bravery at Sea for heltemodige handlinger udført til søs mellem 1. marts 2024 og 28. februar 2025.

Billede til nyheden Nomineringer til Honours for Exceptional Bravery at Sea
Det er nu, du kan indstille din kollega til Honours for Exceptional Bravery at Sea.

Prisen anerkender personer, der har udvist ekstraordinært mod – for eksempel ved at redde liv til søs, forhindre miljøskader eller demonstrere enestående sømandskab under ekstremt vanskelige forhold.

Har du en ekstraordinært modig kollega, opfordrer vi dig derfor til at nominere personen til os på tilmeld@soefartensledere.dk inden d. 1. april 2025.

Herefter vil vi viderebringe alle nomineringer til IMO. Alle nomineringer skal være udfyldt ud fra IMO's nomineringsskema og guideline.

Find nomineringsskemaet og guideline på dette link: IMO Honours for Exceptional Bravery at sea ved at klikke på ”Flyer in English” og downloade henholdsvis ”Nominations” og ”Guidelines” i flyerens venstre hjørne.

Hvem er IMO?

IMO – International Maritime Organization – er FN’s specialiserede agentur med ansvar for sikkerheden og sikringen af skibsfart samt forebyggelse af forurening af havet og atmosfæren forårsaget af skibe.

Relaterede nyheder