23. maj 2025

Ny stilling hos ITF: Sæt retningen for kvinder i transport

ITF søger en engageret og strategisk stærk person til en nyopslået stilling som Women Transport Workers & Gender Equality Officer. Er det dig, eller kender du en, der brænder for ligestilling og stærke fagforeninger?

Billede til nyheden Ny stilling hos ITF: Sæt retningen for kvinder i transport
Vil du kæmpe for mere ligestilling og stærke fagforeninger, så er stillingen hos ITF måske noget for dig.

The International Transport Workers’ Federation (ITF) søger en officer, som får en central rolle i arbejdet med at styrke kvinders rettigheder i transportbranchen verden over. Stillingen er forankret i ITF’s ligestillingsprogram og bygger videre på beslutningerne fra kongressen i Marrakech i 2024.

Du kommer til at lede projekter, udvikle strategier og samarbejde med fagforeninger, regeringer og virksomheder med fokus på at skabe mere ligestilling, sikkerhed og bæredygtighed i transportsektoren. Du får også ansvaret for at støtte og videreudvikle ITF’s interne kvindeteam.

Hvem søger ITF?

Du har erfaring med at organisere og mobilisere – gerne i en global faglig sammenhæng. Du arbejder strategisk, har dokumenteret erfaring med ligestillingsarbejde, og du er god til at skabe relationer og netværk. Erfaring med projektstyring, økonomi og personaleledelse er også vigtig.

Stillingen er placeret i London, men rejseaktivitet må forventes. Ansættelsen sker i ITF’s generalsekretariatsafdeling, og du refererer til assisterende generalsekretær.

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV via ITF’s rekrutteringsside senest torsdag den 19. juni kl. 23.59 britisk tid.

Samtalerne forventes at blive afholdt online via Zoom den 15. og 16. juli 2025.

Læs hele stillingsopslaget på ITF’s hjemmeside

Relaterede nyheder