24. feb. 2025

Nye regler for sygedagpenge fra 2025

Den 1. januar 2025 trådte nye regler for sygedagpenge i kraft. Ændringerne skal forenkle og målrette indsatsen for sygemeldte borgere, så systemet bliver mere fleksibelt og mindre administrativt tungt.

Socialrådgiver
Billede til nyheden Nye regler for sygedagpenge fra 2025
De nye ændringer i sygedagpengesystemet skal gøre det nemmere for både borgere og sagsbehandlere. Foto: Shutterstock

Følgende gælder for landansatte

En af de store ændringer handler om brugen af rehabiliteringsteamet. Tidligere skulle alle sager om det første jobafklaringsforløb forelægges for rehabiliteringsteamet. Fra 2025 kan kommunerne selv vurdere, om det er nødvendigt. Det betyder, at borgere kun skal igennem rehabiliteringsteamet, hvis de har behov for en tværfaglig indsats.

Ny opdeling af sygemeldte

Visitationskategorierne for sygemeldte forenkles fra 3 til 2:

  1. Sygemeldte med forventet kortvarigt fravær – borgere, der forventes hurtigt tilbage i job.

  2. Sygemeldte med behov for en tværfaglig indsats – borgere med komplekse udfordringer, der kræver en koordineret indsats på tværs af fagområder.

Denne ændring skal gøre det lettere for både borgere og sagsbehandlere at navigere i systemet.

Lempelser for sygemeldte i job

Hvis du er sygemeldt og i beskæftigelse, vil du opleve færre krav og mindre administration:

  • Antallet af obligatoriske samtaler mellem den sygemeldte og kommunen reduceres, så fokus rettes mod dem, der har størst behov.

  • Kravene til udarbejdelse og opdatering af ”Min Plan” lempes for sygemeldte i beskæftigelse, hvilket mindsker den administrative byrde.

  • Kommunens forpligtelse til at kontakte arbejdsgiveren justeres, så det kun sker, når det er relevant og gavnligt for den sygemeldte.

Målet er at sikre en mere smidig proces for sygemeldte, så kræfterne bruges der, hvor behovet er størst.

Læs mere om sygedagpenge og få rådgivning hos Serviceforbundets socialrådgivere her

Relaterede nyheder