24. feb. 2025

Ny lov: Søfarende kan miste retten til at arbejde på danske skibe

Folketinget har vedtaget nye regler, der kan få stor betydning for søfarende. Fremover kan personer, der begår personfarlig kriminalitet om bord eller i relation til deres tjeneste, miste retten til at arbejde på danske skibe. Derudover er der ændringer for færgenavigatører og justeringer af skibsafgifter.

Faglig
Billede til nyheden Ny lov: Søfarende kan miste retten til at arbejde på danske skibe
Ny lov: Søfarende kan miste retten til at arbejde på danske skibe

Den nye lov betyder, at søfarende, der dømmes for personfarlig kriminalitet – såsom vold eller sædelighedsforbrydelser – ved dansk domstol kan frakendes retten til at gøre tjeneste om bord.

Nye regler for færgenavigatører

For passagerskibe mellem 20 og 499 BT (bruttoton) ændres reglerne for, hvem der kan fungere som skibsfører og styrmand. Hvis besætningsfastsættelsen tillader det, kan både færgefører og færgenavigatører fremover varetage disse roller.

Justering af skibsafgifter og ændringer i Grønland

Loven indebærer også en justering af den årlige afgift for skibe. Derudover træder tidligere ændringer i søloven og lov om sikkerhed til søs nu i kraft i Grønland.

Du kan finde alle detaljer om lovændringerne her: Lovforslag L113

Relaterede nyheder