Der er international bevågenhed om fjernlodsning. Teknologien betyder, at det formentlig bliver både sikkert, besparende og nemmere at lodse nogle af skibene via lodsning fra land.
Men betyder det, at der i fremtiden bliver brug for færre lodser? Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, men både hos Søfartens Ledere og projektleder hos DanPilot Brian Schmidt Nielsen er holdningen, at fjernlodsning inden for en overskuelig fremtid ikke vil betyde fyringer i branchen.
Formand for Danske Lodser Mikael Pedersen siger:
”Vi støtter projektet, fordi vi vil være med i udviklingen. Er vi ikke med, så er der nogle andre, der løber med det. Ud over den teknologiske udvikling vil der blive nogle overenskomstmæssige udfordringer. Og hvis vi bliver kørt agterud, kan vi ikke få indflydelse og sikre vores medlemmer de nødvendige aftaler.”
”Desuden er det en god mulighed for nogle lodser til at få nye og spændende arbejdsopgaver. Potentialet for fjernlodsning er på sigt måske 10-20 procent af lodsarbejdet, og langt de fleste lodser vil mange år frem skulle udføre det lodsarbejde ombord på skibene, som vi kender nu. Så jeg er ikke bekymret for fremtiden.”
Sådan kommer det til at fungere
Projektchef Brian Schmidt Nielsen fortæller, at der primært er tale om at fjernlodse skibe, som lodserne i dag er rigtig godt kendt med at lodse.
”Det betyder containerskibe, bulk carrier og tankskibe, mens for eksempel krydstogtskibe, som ønsker en lille ”rate of turn” ud fra gæsternes bekvemmelighed, nok ikke er manøvredygtige nok til, at vi vil påtage os fjernlodsning af disse.”
”Skibene skal have en lille transmissionsboks installeret, som kan sende data op i skyen, hvorfra fjernlodsen henter det ned til sin kontrolstation. Udgangspunktet er, at vi sidder i vores kontrolcenter, som p.t. ligger i Randers. Centeret er med 3 kontrolstationer klar til næste fase af testene uden standbylods på skibene. Med tiden vil vi sikkert få flere kontrolsteder.”
”Lodsen skal samlet på 8 dages efteruddannelse samt en del fjernlodsninger, hvor der er sidemandsoplæring og sparring, inden lodsen kan foretage fjernlodsninger selvstændigt. Lodsen skal også ud på skibene og briefe mandskabet på skibene i, hvordan der skal samarbejdes om fjernlodsningen.”
”Vi arbejder desuden med et droneprojekt, som kan understøtte anduvningen mod havn og på sigt måske også havnemanøvrerne, så vi både får data fra skibet og live kamerabilleder fra 1 eller 2 droner.”
Mindre belastende
Og hvad er så gevinsterne ved lodsning fra land? Brian Schmidt Nielsen fremhæver både sikkerhedsmæssige, miljømæssige og tidsbesparende gevinster.
”Hvis vi tager det sikkerhedsmæssige først, så ved vi som lodser, at det kan være sikkerhedsmæssigt udfordrende at skulle op og ned ad lodsleideren på skibet. Selv om der heldigvis sjældent sker ulykker, så kan noget gå galt både for personalet på skibet, der skal rigge leideren til, og for lodsen, der skal ombord på skibet.”
”Miljømæssigt vil vi spare en del udledning af CO2. Lodsbådene forbruger en hel del brændstof under sejladsen til og fra de skibe, som ønsker lods, og da de store skibe skal ned i fart, når de tager en lods ombord, forbruges der en stor mængde brændstof på accelerationen, når de skal tilbage op i fart efter, at lodsen er kommet ombord. Med lodsning fra land vil miljøbelastningen blive væsentlig reduceret. Selvfølgelig mest, hvor der er tale om fuld fjernlodsning. Men også i de tilfælde, hvor fjernlodsningen kan føre skibet så tæt på land som muligt, inden en lods må ombord for at klare den sidste vej i havn.”
”Endelig er der det tidsbesparende aspekt. En lods bruger op til halvdelen af arbejdstiden på landevejen for at køre mellem lodsstationerne, hvorfra lodsbådene afgår. Med fjernlodsning vil lodsen kunne bruge mindre tid på landevejen og mere tid på selve lodsningen,” siger Brian Schmidt Nielsen, der også fremhæver, at lodser, som midlertidigt ikke kan klatre mere, måske kan udvikle deres job til at arbejde med fjernlodsning.”
Det skal være professionelt
Mikael Pedersen lægger vægt på, at projektet er seriøst og professionelt.
”Vi har set forskellige lykkeriddere, der troede, at man meget simpelt kan fjernlodse. Det duer ikke. Søfartsstyrelsen og DanPilot har sat barren højt. De har en professionel tilgang og er meget opmærksomme på, at sikkerheden skal være nøjagtig den samme som den sikkerhed, vi har, når vi er ombord.”
”I forhold til overenskomst skal der givetvis justeres. Vi må se, når vi skal i gang med overenskomstforhandlingerne, hvordan det kan lande, men jeg kan forestille mig, at vi skal have noget ind om en mere normaliseret arbejdstid. Man vil kunne afløse hinanden i kontrolcentret, også selv om den konkrete lodsning ikke er tilendebragt, og det skal vi tage højde for i overenskomsten,” slutter Mikael Pedersen.
Projektet indtil nu
Den 1. maj 2024 udkom en ny testbekendtgørelse, som tillader test af fjernlodsning uden lods ombord. DanPilot bruger nyudviklet hardware fra det danske firma Danelec til at lodse de første skibe i dansk farvand uden fysisk lods om bord. Dermed er DanPilot det første lodsselskab i verden til at gøre dette udelukkende på data sendt fra skibet.
Det er 4 fuldtidslodser tilknyttet DanPilots projekt. DanPilot har indtil videre udført 60 test med lods ombord på de 7 testskibe.
Hvornår DanPilot har et kommercielt produkt klart, er ikke helt sikkert. Men håbet er, at DanPilot i 2026-27 bliver de første i verden med fjernlodsning i dansk farvand.
DanPilot har cirka 11.000 årlige transitlodsninger. Med de erfaringer, som projektet har indtil videre, forventes det, at ca. 300 af disse i 2026-2027 kan være fjernlodsninger. Lodsningsområderne for fjernlodsning bliver i Kattegat og Østersøen Vest.
