16. dec. 2024

Kender du My Maritime-appen?

Søfartsstyrelsen har udviklet appen My Maritime, der samler alle nødvendige funktioner for dig som søfarende i én brugervenlig platform. Med My Maritime kan du nemt administrere din karriere, selv når du er på farten og uden internetforbindelse.

Billede til nyheden Kender du My Maritime-appen?
Med My Maritime-appen har du det, du skal bruge, lige ved hånden.

Måske bruger du den allerede, hvis ikke kan du læse mere om Søfartsstyrelsens app My Maritime, der giver dig som søfarende alle nødvendige værktøjer lige ved hånden, hvilket gør det lettere at administrere og holde styr på dine digitale beviser og fartstid.

Funktioner i My Maritime

  • Registrering og dokumentation af fartstid: Appen gør det enkelt at registrere din fartstid og dokumentere den ved at uploade billeder af din søfartsbog eller indhente en digital fartstidserklæring.

  • Overblik over beviser: Du kan hurtigt se, om du opfylder kravene til fornyelse eller opgradering af dine beviser. Appen giver også anbefalinger baseret på dine data og sender automatiske, målrettede beskeder for at holde dig opdateret.

  • Deling med rederier: Del dine digitale og eksisterende beviser sikkert med dit rederi, hvilket letter den praktiske anvendelse af digitale beviser i det maritime erhverv.

Adgang og brug

For at bruge My Maritime skal danske søfarende logge ind med privat NemID eller MitID, hvilket giver automatisk adgang til din profil. Udenlandske søfarende kan anvende brugernavn og password, som oprettes automatisk, når rederiet ansøger om anerkendelsesbevis på dine vegne.

Offline funktionalitet

Selv uden internetforbindelse kan du tilgå dine beviser og fartstidsdata ved at sætte din enhed i ’Flight-mode’ og åbne appen. Dette kræver, at du tidligere har opdateret dine data, mens du havde forbindelse.

Tilgængelighed

My Maritime er tilgængelig for både iOS og Android og kan downloades fra henholdsvis Apple App Store og Google Play Store

Læs mere om appen og find vejledninger her

Relaterede nyheder