23. sep. 2024

Brug din indflydelse - bliv en del af bestyrelsen

Vil du være med til at gøre en forskel og få indflydelse? Ved at stille op til bestyrelsen får du mulighed for at repræsentere dine kolleger, påvirke beslutninger og være med til at sikre gode vilkår for alle.

Faglig
Billede til nyheden Brug din indflydelse - bliv en del af bestyrelsen
Bliv en del af bestyrelsen i Søfartens Ledere og vær med til at sætte retningen. Foto: Shutterstock

Medlemmer, der ønsker at opstille som kandidater, skal indsende deres kandidatur til bestyrelsens godkendelse i oktober 2024.

Det er en fantastisk mulighed for at påvirke organisationens retning og bidrage til vores fælles mål. Der skal vælges 2 kandidater til bestyrelsen.

Sådan stiller du op

Du skal senest 1. oktober 2024 skriftligt have begæret dig opstillet over for bestyrelsen, for at du kan blive optaget på stemmesedlen til valget til Søfartens Lederes bestyrelse. Du begærer dig opstillet ved at indsende din begæring med en kort beskrivelse af dig selv, og hvorfor du ønsker at opstille til bestyrelsen. 

Mindst 5 aktive medlemmer skal, skriftligt, anbefale dig som kandidat. Såvel begæring som anbefalinger indsendes skriftligt til hej@soefartensledere.dk i emnefeltet anfører du: Bestyrelseskandidat

Du vil indenfor få dage efter afsendelse af din mail få en bekræftelse. Har du ikke modtaget din bekræftelse må du, i egen interesse, kontakte os på mail eller telefon 35 47 34 10.

Når dit kandidatur er godkendt, vil du modtage en formular med detaljerede oplysninger til brug for at bekendtgøre af dit kandidatur.

Relaterede nyheder