Uddannelsespolitik

Det er udelukkende rederierne, der er i stand til levere maritime praktikpladser, men for at sikre og udvikle den nødvendige, kritiske masse af maritime kompetencer må samfundet, og ikke rederierne, dimensionere både antallet af uddannelsespladser og fordelingen af pladserne mellem maskinmester- og skibsførerstuderende.

Antallet af navigationsofficerer i den danske handelsflåde er faldet de seneste mange år (se fig. 1 nedenfor) samtidig med, at der optages færre og færre skibsførerstuderende på de maritime uddannelsesinstitutioner (se fig. 2 og fig. 3 nedenfor).

Det er derfor nødvendigt med flere navigatørstuderende, ligesom en gennemgribende modernisering af skibsføreruddannelsen er påkrævet. Den skal imødekomme det voksende behov for ledelse, forretningsforståelse og innovation og krav til viden om fremtidens teknologier i relation til fx kunstig intelligens, autonome skibe og den generelle digitalisering af skibsfartserhvervet.

Anbefalinger

  • Frit optag på de maritime uddannelser.
  • Mulighed for fleksibel praktik til søs, hvor praktikken kan deles mellem flere rederier.
  • 150 dedikerede praktikpladser årligt til skibsførerstuderende.
  • Gennemgribende reform/modernisering af skibsføreruddannelsen.
  • Kvalitetsløft i det maritime uddannelsessystem.

Reetablering af arbejdsstyrken
Der er p.t. et efterslæb på omkring 300 nye unge danske navigatører i den danske handelsflåde (se fig. 3), og det er nødvendigt med en diskussion om, hvor hurtigt arbejdsstyrken skal reetableres.

Figur 1. Antallet af navigationsofficerer i DIS (kilde: Søfartsstyrelsen).

I den forbindelse er det vores bud, at antallet af uddannelsespladser til skibsførerstuderende i en årrække bør hæves til min. 150 om året.

Søfartens Ledere er klar til, på baggrund af dokumenterede fakta, at diskutere, hvor mange unge skibsofficerer der er behov for i det samlede maritime erhverv, og hvor hurtigt den nødvendige arbejdsstyrke skal reetableres.

Søfartens Ledere er desuden parate til at diskutere Danske Rederiers forslag om, at de maritime studerende kan gives SU under deres praktik til søs.

Søfartens Ledere er parate til at indgå i en reform/modernisering af skibsføreruddannelsen.

Vi støtter Vækstteamets grundlæggende anbefalinger om en højere grad af internationalisering af de maritime uddannelser. Men vi ser også et konkret behov for sprog, ledelse, forretningsforståelse, innovation og operativt samarbejde med kunstig intelligens i en ny og fremtidssikret skibsfører-uddannelse, der også kan række ud mod den nye, moderne skibsfart og henimod autonome skibe.

Figur 2. Optaget på de maritime uddannelser på SIMAC (kilde: SIMAC).

 

Figur 3. Optaget på skibsføreruddannelserne i Danmark (kilde: Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Skagen Skipperskole, Marstal Navigationsskole og SIMAC).

 

Figur 4. Manglende rekrutteringsgrundlag for danske skibsførere i DIS (kilde: Søfartsstyrelsen og Søfartens Ledere).

*) For blot at kunne vedligeholde en bestand på ca. 900 danske skibsførere i DIS, er det, med udgangspunkt i faktor 4 (fra “Forløbsanalysen for danske søfarende”, Søfartsstyrelsen, 2002) og den normale karriereudvikling fra 2. styrmand til kaptajn, Søfartens Lederes vurdering, at der burde være henholdsvis 450 danske overstyrmænd, 560 danske 1. styrmænd og 420 danske 2. styrmænd i DIS. Den normale karriereudvikling for en typisk dansk skibsofficer er, at han eller hun er 2. styrmand i 2 år, 1. styrmand i 4 år, overstyrmand i 6 år og skibsfører i 20 år.

**) Kilde: Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik for 2011. Mønstringstallene er ganget med 2, hvilket omtrentligt tager højde for et tilsvarende antal søfarende “hjemme på fri”.

***) Kilde: Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik for 2016 (seneste tal).

DelPrint this pageShare on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn