Lønforsikring

Lønforsikring er en slags overbygning til dagpengene, en ekstra forsikring mod alt for stort dyk i indkomsten, hvis uheldet skulle være ude, og du står uden job.

Når du er medlem af en a-kasse, forsikrer du dig mod arbejdsløshedens manglende indkomst ved at give dig selv muligheden for at få udbetalt dagpenge. Med en lønforsikring kan du lave en overbygning til dagpengene og sikre dig selv en indkomst, der ligger tættere på den, du allerede har. Man kan altså sige, at det er en slags tillægsforsikring til selve arbejdsløshedsforsikringen.

Læs mere:

Hvordan bestiller jeg forsikringen?

Du kan bestille Min A-Kasse Lønforsikring på flere måder:

Hvem kan tegne en lønforsikring?
  • Du kan tegne en Min A-Kasse Lønforsikring, hvis du:
  • Er medlem af Min A-Kasse
  • Er i arbejde og har mindst 16 ugentlige arbejdstimer
  • Er ansat som lønmodtager hos en arbejdsgiver med dansk CVR-nummer
  • Er mellem 18-60 år
  • Din månedsløn bør være på 23.900 kr. eller mere.
Priseksempler

Det koster det at sikre ca. 80 % af din månedsløn som fuldtidsansat. Eksemplerne er med 30 dages selvrisiko:

Løn før skat: 24.000 kr.
Ydelse: 1.000 kr./md.
Pris: 45 kr. pr. md. før skat og 32 kr. efter skat.

Løn før skat: 30.500 kr.
Ydelse: 6.000 kr./md.
Pris: 209 kr. pr. md. før skat og 150 kr. efter skat.

Løn før skat: 45.000 kr.
Ydelse: 16.000 kr.
Pris: 531 kr. pr. md. før skat og 381 kr. efter skat.

Hvad koster det, og hvad får jeg?

Prisen på en lønforsikring afhænger af, hvor høj en procentdel af din løn, du ønsker at sikre, og hvilken selvrisiko du vælger. Du kan maksimalt få en samlet udbetaling på 80 % af din løn (dagpenge + lønforsikring).

Hvorfor går det gennem a-kassen?

Når du betaler kontingent til Min A-kasse, udgør det din betaling for arbejdsløshedsforsikringen. Netop fordi, lønforsikringen er en overbygning til denne, har vi valgt at tilbyde den som en del af vores ”pakke”. Vi undersøger jævnligt markedet og har lige nu et samarbejde med Alka, der styrer alt, hvad der har med vores medlemmers lønforsikring at gøre.

Produktet hedder Min A-kasse Lønforsikring, men vi er egentlig ikke andet end formidlere. Vi tjener ikke på det og laver heller ikke marketing og salgstaler.