Skatterådgivning

Skat er et stadigt voksende område, der har stor betydning og bevågenhed hos vores medlemmer. Skatterådgivning er derfor blevet en integreret og central del af dine medlemsfordele.

DIS og DAS, sømandsskattefradrag, beskatning af lønnen fra et udenlandsk rederi og blandede indkomstforhold (sø- og landindkomst) er spørgsmål, medlemmer ofte søger rådgivning om.

Flere og flere medlemmer tager job i udlandet, eller i udenlandske virksomheder, er rejsende inspektører, teknikere mv., eller arbejder i brancher og projekter udenfor DIS. Det giver naturligt mange spørgsmål om skatte- og fradragsforhold.

Dertil kommer medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende, og medlemmer, der arbejder fast på konsulentbasis.

Hos Søfartens Ledere har du derfor adgang til den måske skarpeste skatterådgiver i Danmark, med speciale i netop i de kerneområder, der berører dig og dine kolleger på det maritime område.

Og der er ofte mange penge at spare ved at betale den korrekte skat. Kontakt os derfor, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får de fradrag du er berettiget til – fx i relation til pensionsindbetalinger, befordring, valutakurstab eller kurstab på aktier.

Vi hjælper dig også gerne med din selvangivelse.

DelPrint this pageShare on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn