Mærkesager

Søfartens Ledere taler medlemmernes sag – overfor politikerne og andre beslutningstagere.

Medlemmerne repræsenterer en afgørende og værdiskabende masse af maritime kompetencer, der har været en forudsætning for den massive vækst i dansk skibsfart siden årtusindskiftet. De er ligeledes en forudsætning for erhvervets fortsatte vækst.

Mængden af danske skibsofficerer – og deres kompetencer inden for drift, operation, forretning, ledelse, havne, uddannelse, innovation og myndighedsarbejde – er imidlertid vigende, idet der fortsat bliver færre og færre danske skibsofficerer.

Gennem de seneste 10 år er denne udvikling blevet forstærket, og det er nødvendigt, at Folketinget og regeringen har stærkt fokus på bevarelsen og udviklingen af Danmarks maritime kompetencer.

Søfartens Ledere støtter regeringens ambition om, at Danmark skal være ét af verdens maritime kraftcentre.

I den forbindelse lægger vi vægt på, at den maritime branche ikke blot er stor, men også alsidig i ordets bedste betydning. Det er således vores holdning, at erhvervets tilknytning til Danmark i form af arbejdspladser, arbejdssteder og kompetencer er vigtigere end antallet af skibe og tonnage indregistreret under dansk flag.

Denne holdning hviler på vores opfattelse af, at adgangen til mange og alsidige maritime og kommercielle kompetencer er vigtigere i samfundets bestræbelser på at gøre Danmark til et globalt, maritimt kraftcenter end skattefinansieret statsstøtte til skibe.

På følgende områder give Søfartens Lederes konkrete anbefalinger:

DelPrint this pageShare on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn