Fagbladet

Fagbladet Søfartens Ledere

Søfartens Lederes fagblad beskæftiger sig med de emner og områder, der i bred forstand omhandler og beskriver medlemmernes arbejde, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø – samt de aktører, beslutningstagere og forhold, der påvirker og/eller bestemmer vilkår og rammer for medlemmernes arbejde og erhvervets udvikling.

Se fagbladet her.

Medlemmernes talerør

Fagbladet er medlemmernes ‘talerør’, her har medlemmer mulighed for at komme til orde i artikler og i læserbreve.

Læserbreve eftergås for ‘faktuelt indhold’ – således at det sikres, at sager, der bliver rejst af medlemmerne i magasinet, tager udgangspunkt i korrekte fakta.

Alle medlemsgrupper

Det er målsætningen, at alle SL’s medlemsgrupper: Skibsofficerer – navigatører/maskine, lodser, havneansatte, færgeansatte, langfart, nærfart, samt ansatte i land i Det Blå Danmark kan læse om sig selv i magasinet. Ikke hver medlemsgruppe i hvert enkelt nummer – men således at stoffet tilrettelægges i en turnus, så alle medlemsgrupper bliver berørt i løbet af et år.

Site og fagblad

Stoffet fordeles imellem Søfartens Lederes nyhedssite og Søfartens Lederes fagblad, så nyheder fra dag til dag kommer på sitet.

Magasinet er ikke et nyhedsmedie. Her bliver stoffet dækket fra alle sider – artiklerne er længere og kommer dybt ned i stoffet.

Søfartens Lederes fagblad er partipolitisk uafhængigt.